|
Volt og watt er Malene Allpass, og jeg er uddannet arkitekt.
Jeg udviklede lysekronen mens jeg gik på arkitektskolen.
Det begyndte med at jeg lavede lysestager for sjov, og det var dejligt
at lave noget man bare kunne kassere hvis det blev grimt - noget der var
knap så alvorligt som arkitektur. På et tidspunkt ville jeg lave en
lysekrone med levende lys, men så kom IKEA med en lysekrone til 5 lys.
Den var pæn og til en billig penge, og så mistede jeg lysten. Men jeg
lagde mærke til, at det var de færreste der tændte så mange stearinlys
hver dag, og stearinlys drypper. Så kom jeg i tanke om at vi jo lever i
det tyvende århundrede og strømmen er opfundet. Der måtte findes pærer
der kunne give et varmt lys, ligesom stearinlys.
Og så gik jeg i gang, men det tog lang tid før der var noget der lyste.
Alle er altid velkommen til at
komme og kikke, men ring for en sikkerheds skyld i forvejen, da jeg er
alene. Normalt er det sådan, at kunden bestiller den lysekrone det skal
være. |
|